数据权力如何尊重用户权利(评论员观察)
Rum?nsk er et romansk sprog, der tales i Rum?nien, Moldova og spredt i forskellige lande p? Balkan.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]
Rum?nsk tilh?rer sammen med italiensk den ?stlige gren af de romanske sprog (kendetegnet ved pluralis uden s og ved c > [?], cl > [k?]) i mods?tning til den vestlige gren, som fransk, spansk og portugisisk repr?senterer (kendetegnet ved pluralis med s og ved c > [θ], [s], cl > [l’]).
Sproget tales af ca. 24 millioner mennesker, hvoraf st?rstedelen lever i Rum?nien og Moldova, hvor det er det officielle sprog. Men det er ogs? et mindretalssprog i en lang r?kke lande p? hele Balkan.
Det rum?nske sprog best?r af fire dialekter, der imidlertid er s? forskellige, at de kun med besv?r er indbyrdes forst?elige. Disse dialekter er dakorum?nsk (i Rum?nien og Moldova), istrorum?nsk (i Istrien i Kroatien), aromunsk (i Makedonien og Gr?kenland og meglenorum?nsk (i Gr?kenland).
De rum?nsktalende folk p? Balkan kaldes ogs? vlach, der kommer gennem slavisk (med ombytning af a og l) af germansk *walha- germanernes betegnelse for b?de romere og keltere (jf. Wales, Cornwall).
Alfabet og udtale
[redigér | rediger kildetekst]
Eftersom Rum?nien var inden for den slaviske kultursf?re, var det naturligt, at man brugte oldkirkeslavisk som liturgisk sprog i Kirken og kyrilliske bogstaver til at skrive det talte sprog. Efter at Rum?nien orienterede sig mod Vesten og var blevet mere bevidst om sin latinske oprindelse, blev det imidlertid i det 19. ?rhundrede almindeligt at benytte det latinske alfabet, idet man tilf?jede en r?kke s?rlige bogstaver til betegnelse af det rum?nske sprogs s?rlige lyd:
| a | [a] |
| ? | [?] (som i dansk otte) |
| a | [?] (n?rmest et urundet u; lignende lyd i de slaviske sprog) |
| b | [b] (stemt som p? fransk og engelsk) |
| c | [k] (upustet som p? fransk), foran i, e [?] (som i engelsk church); bem?rk, at ch = [k]. |
| d | [d] (stemt som p? fransk og engelsk) |
| e | [e], i forlyd undertiden [je] |
| f | [f] |
| g | [ɡ] (stemt som p? fransk og engelsk), foran i, e [?] (som i engelsk genius); bem?rk, at gh = [ɡ] |
| h | [h] |
| i | [i], i udlyd normalt stumt, idet den forudg?ende konsonant bliver j-agtigt (som i de slaviske sprog), f.eks. lupi [?lu.pi?]; i forlyd foran en anden vokal [j] |
| ? | [?] (n?rmest et urundet u; lignende lyd i de slaviske sprog) |
| j | [?] (som fransk jour, engelsk pleasure). |
| k | [k] (upustet som p? fransk) |
| l | [l] |
| m | [m] |
| n | [n] |
| o | [o] |
| p | [p] (upustet som p? fransk) |
| r | [r] |
| ? | [?] (som i dansk sjov) |
| t | [t] (upustet som p? fransk) |
| ? | [?] (som i dansk hetse) |
| u | [u] |
| v | [v] |
| x | [ks] |
| y | [j] |
| z | [z] (stemt som p? fransk og engelsk) |
Lydudvikling
[redigér | rediger kildetekst]Rum?nsk har en r?kke s?rlige lydudviklinger fra latin: Vokaler
- latin ? > rum?nsk u (i de andre romanske sprog o, p? fransk i ou/eu): gula > gur? "sv?lg" (ital., spansk gola, fransk gueule).
- latin ? > rum?nsk u foran n: bonus > bun "god".
- latin ? > rum?nsk e (som i de andre romanske sprog): ligō > leg "binder" (ital. lego).
- latin ? > rum?nsk ie (som p? spansk og delvist italiensk og fransk): heri > ieri "i g?r"; pectus > piept "bryst".
- latin ?, ?, ē > rum?nsk i foran n (og m + kons., dog ikke mn): bene > bine "godt"; plēnus > plin "fuld".
- latin a > rum?nsk ? (a) foran n (og m + kons., dog ikke mn, nn): lāna > lan? "uld"; angustus > ?ngust "sn?ver".
- tidligt rum?nsk e, ie, o > ea, ia, oa foran a og til dels ogs? e i en f?lgende stavelse: petra > piatr?; jocat > joac? "sp?ger" (men 1. sing. jocō > joc).
Diftongens f?rste del forsvinder efter ? og ? (og i udtalen ogs? efter c, g): septem > *?iapte > ?apte "syv"; terra > *?iarra > ?ar? "land", cēpa > ceap? > [??a.p?] "l?g".
I nord forsvinder e, i efter labialer: mēnsa > *meas? > mas? "bord", - tidligt rum?nsk i > ? (a) efter r i begyndelsen af et ord (kun i trykst?rke stavelser): rīpa > rap? "skr?nt"; plēnus > plin "fuld".
- tidligt rum?nsk a > ? i tryksvage stavelser: casa > cas? "hus"; i trykst?rke stavelser ogs? foran et udlydende i: sing. mare > mare "hav" ~ plur. m?ri, sing. cīvitātem > cetate "by" ~ plur. cet??i.
- tidligt rum?nsk e > ? i stavelser f?r trykket: peccatum > p?cat "synd"; i udlyd kun efter v: novem > nou? "ni".
- tidligt rum?nsk u og i > - i tryksvag udlyd efter enkeltkonsonant, dog s?dan at det stumme i, der stadig skrives, g?r den forudg?ende konsonant j-agtig: lupus > lup "ulv", plur. lupi [?lu.pi?].
Konsonanter
- latin qu, gu > rum?nsk p, b: aqua > ap? "vand" lingua > limb? "tunge, sprog".
qu, g > c [?], g [?] foran e, i: quaerō > cer "sp?rge", sanguinem > sange "blod".
qu > c [k] i forlyd foran a og efter s: quālis > care "hvordan"; quando > cand "hvorn?r". Dog: quattuor > patru "fire", quadrāgēnsima > p?resimi "faste". - latin ct, x > rum?nsk pt, ps: lacte- > lapte "m?lk"; coxa > coaps? "hofte".
- latin gn [?n] > rum?nsk [mn]: lignum > lemn "tr?".
- latin c, g > rum?nsk c [?], g [?] foran e, i: pācem > pace [?pa.?e] "fred"; lēgem > lege [?le.?e] "lov".
- latin ci/ce (foran vokal) > rum?nsk ?: bracchium > bra? "arm".
- latin cl, gl > rum?nsk ch(i), gh(i): oc(u)lus > ochiu, clāvem > cheie "n?gle"; glandem > ghind? "agern".
- latin t, d, s > rum?nsk ?, z, ? foran i, e: tōtī > to?i "alle", dīcit > zice "siger"; septem > *?iapte > ?apte "syv".
st, sc > rum?nsk ?t foran i, ? foran i + vokal: piscem > pe?te "fisk", fascia > fa?e. - latin j, di/de (foran vokal) > rum?nsk j [?] i forlyd: jocum > joc "sp?g", deorsum > jos "lav, nede".
di/de (foran vokal) > z i indlyd: medius > miez "midterst". - latin l > rum?nsk r mellem vokaler: sōlem > soare "sol".
Forml?re
[redigér | rediger kildetekst]Substantiver og adjektiver
[redigér | rediger kildetekst]Rum?nsk er i nogle aspekter mere konservativt end de vestlige romanske sprog. Det har s?ledes bevaret et kasussystem, s?ledes at substantiver og adjektiver b?jes i tre kasus (nominativ/akkusativ, dativ/genitiv og vokativ):
| b?iat "dreng" | fat? "pige" | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | ||
| Sing. | nom./akk. | b?iat | b?iatul | fat? | fata |
| dat./gen. | unui b?iat | b?iatului | unei fete | fetei | |
| vok. | b?iatule | fat?/-a/-o | |||
| Plur. | nom./akk. | b?ie?i | b?ie?ii | fete | fetele |
| dat./gen. | unor b?ie?i | b?ie?ilor | unor fete | fetelor |
Som det ses, har rum?nsk en efterh?ngt bestemt artikel (grammatik) i mods?tning til de ?vrige romanske sprog, men ligesom p? nordisk (drengen, pigen). Den bestemte artikel kommer ligesom i de andre romanske sprog af det latinske demonstrative pronomen ille "dén der", f.eks. homo ille > rum?nsk omul / ille homo > fransk l’homme "manden". I mods?tning til, hvad der er tilf?ldet p? dansk, bruges bruges den efterh?ngte artikel p? rum?nsk ogs?, n?r substantivet er udstyret med et adjektiv, og kan endda ogs? h?nges p? adjektiver: omul bon / bonul om "den gode mand".
Pronominer
[redigér | rediger kildetekst]Pronominer b?jes ligeledes i kasus og findes b?de i en trykst?rk og en tryksvag (enklitisk) form:
| 1. person | 2. person | 3. person (mask.) |
3. person (fem.) | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Sing. | nom. | eu | tu | el | ea |
| akk. | mine / m? | tine / te | el / ?l | ea / o | |
| dat. | mie / mine | ?ie / ??i | lui / ?i | ei / ?i | |
| Plur. | nom. | noi | voi | ei | ele |
| akk. | noi / ne | voi / v? | ei / ?i | ele / le | |
| dat. | nou? / ni | vou? / vi | lor / le | lor / le |
Verber
[redigér | rediger kildetekst]Det rum?nske verbalsystem er reduceret i forhold til latin og er ogs? mere begr?nset end i de andre romanske sprog. Rum?nsk har bevaret latins b?jning af verberne i person og tal, men har kun en s?rlig form for konjunktiv i tredje person og i verbet "at v?re" (hvor der benyttes en s?rlig stamme).
Rum?nsk har f?lgende syntetiske former af verbet (eksempel a canta "synge"):
| indikativ | konjunktiv | imperfektum | perfektum | pl.perf. | imperativ | infinitiv | participium | gerundium | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| sing. | 1. pers. | cant | s? cant | cantam | cantai | cantasem | a canta | cantat | cantand | |
| 2. pers. | can?i | s? can?i | cantai | canta?i | cantase?i | cant? | ||||
| 3. pers. | cant? | s? cante | canta | canta | cantase | |||||
| Plur. | 1. pers. | cant?m | s? cant?m | cantam | cantar?m | cantaser?m | ||||
| 2. pers. | canta?i | s? canta?i | canta?i | cantar??i | cantaser??i | canta?i | ||||
| 3. pers. | cant? | s? cante | cantau | cantar? | cantaser? |
Den syntetiske perfektum er imidlertid kun almindelig i visse dialekter. Standardrum?nsk bruger en analytisk omskrivning: am cantat "jeg har sunget".
Futurum dannes ogs? med en omskrivning: voi canta "jeg vil synge". Det er en anden type end i de vestlige romanske sprog, der alle har en sammensmeltning af infinitiv og et efterstillet habere "at v?re" (fransk chanter-ai, italiensk canter-ò, spansk cantar-é).
Se ogs?
[redigér | rediger kildetekst]
Der findes ogs? en Wikipedia p? rum?nsk.
